Opdatering: Mofibo har overtaget Storytel. Så du kan ikke længere bruge Storytel i Danmark. Mofibo har dog også en offline funktion ligesom Storytel.
Kan du godt lide at kunne lytte til en god lydbog på ferien/udlandet (eller et andet sted, hvor du ikke har internetforbindelse), så er det faktisk muligt med tjenesten Storytel.
Med Storytel kan du nemlig downloade deres lydbøger offline, så du kan lytte til dem helt uden nogen internetforbindelse via dine mobile enhed. Og i denne guide vil jeg netop vise dig, hvordan du gør det.
Har du ikke allerede en Storytel bruger, så bare rolig. For du kan prøve det helt gratis i 14 dage. Der er ingen bindinger eller lignende. Så du kan altid opsige dit abonnement, hvis ikke det er noget for dig.
Gem lydbogen offline
Du kan herunder se en videoguide til, hvordan du downloader en lydbog til offline brug:
Ellers kan du herunder læse, hvordan du gør:
Det første du skal gøre er at downloade lydbogen ned på din mobile enhed, så du kan høre den offline. Det gør du således:
Trin 1: Start med at gå ind på Storytels app på dine mobile enhed. Har du ikke deres app, skal du derfor starte med at downloade den og logge ind med din bruger.
Trin 2: Gå derefter ind på den lydbog, som du gerne vil kunne høre offline. Her trykker du på den knap, som er markeret på nedenstående billede.
Trin 3: Der vil der så dukke et pop-up vindue frem, hvor du trykker på Download til offline. Hvorefter downloading vil begynde. Kommer der en advarsel op, trykker ud bare på Ja.
Nu er det bare med at vente indtil den er færdig med at downloade lydbogen ned på din mobile enhed.
Lyt til lydbogen offline
Når downloading er færdig, vil du nu kunne lytte til lydbogen helt uden internetforbindelse. Det gør du ved at gå ind på den givne lydbog og trykke på Lyt til bogen. Så burde lydbogen starte.
Er du i tvivl om, hvilken bog du skal tage med på din ferie? Så se her vores samling af de 15 bedste lydbøger på Storytel ifølge os.
Skulle du opleve problemer eller have nogle spørgsmål, så skriv endelig nede i kommentarfeltet. Så vil jeg hjælpe dig, så hurtigt jeg kan.
Jeg er på ferie og har pludselig problemer med at downloade.
det går ok op til 30 % .. 40 % og så stopper festen …den downloader ikke færdig, så ak ingen lydbog.
jeg har rejst før og downloaded…ingen problem.
Jeg har slukket for min Iphone 6. jeg har slettet min app startet forfra.
intet hjælper. DVS i går gik en bog igennem, troede så problemet var løst…men nej samme problem i dag!!!! ØV ØV ØV hvad skal jeg gøre? sydfranske hilsener Birthe
Hej Birthe
Tak for dit spørgsmål 🙂
Jeg kan umiddelbart ikke give dig løsningen på problemet. På Storytel’s egen hjemmeside under ‘Hjælp’, står der følgende under punktet – jeg har problemer med offline-lytning –
“Der kan være sket en fejl da bogen blev gemt til offline. Prøv at fjerne offline fra bogen og gemme den igen. Tjek at din internetforbindelse er god eller at du bruger et stabilt WiFi-netværk. Tjek at bogen er 100% downloaded inden du lukker appen eller begynder at lytte.
Hjælper det ikke, så prøv at slette appen fra din mobil og installere den igen. Genstart også mobilen. Din boghylde vil ikke blive slettet når du sletter appen.”
Hvis intet af ovenstående fungere for dig, vil jeg råde dig til at kontakte Storytel direkte.
Håber du finder ud af det, så du kan hygge dig med bøger på ferien. Forset god ferie!
Mvh Lasse 🙂
Hej!
Jeg er dansk og bor i Sverige og vil frygtelig gerne lytte til danske bøger. Kan man det?
Mvh. Mette
Hej Mette
Tak for dit spørgsmål.
Ja, du kan godt bruge f.eks. Mofibo fra udlandet (Sverige), men vær opmærksom på, at ikke alle deres lyd- og e-bøger er tilgængelige fra udlandet (jf. https://support.mofibo.com/hc/da/articles/360003087319-Lyt-og-l%C3%A6s-i-udlandet).